Har du brug for hjælp eller støtte?

Min historie er personlig, og vi reagerer alle forskelligt på sorg og tab. Hvis du selv står midt i en svær tid, vil jeg opfordre dig til at række ud efter støtte hos fagfolk eller hos nogen, du har tillid til.

Der findes flere steder, hvor du kan få gratis rådgivning og terapi:

Dansk Center for Familier & Sorg – tilbyder gratis specialiseret terapi til forældre, der har mistet et barn, uanset barnets alder og dødsårsag.

Patientforeningen Fertilitet og Tab – som medlem kan du få gratis terapiforløb og rådgivning fra et tværfagligt team bestående af bl.a. psykoterapeuter, læger, jordemødre og sygeplejersker.

Videnscentret Fertility Care – giver gratis telefonisk rådgivning ved fertilitetssygeplejersker eller jordemødre med speciale i fertilitet, hvis du er berørt af ufrivillig barnløshed – uanset om du er i behandling eller har børn i forvejen.

Depressionsforeningen – tilbyder gratis og anonym rådgivning til dig, der er ramt af depression, eller hvis du er pårørende til én, der er.